God nattesøvn mindsker risikoen for stress

madras til daarlig ryg

Dårlige nætter, trætte morgener og en anspændt krop er desværre hverdag for mange mennesker, som ikke vælger at tage vigtigheden af en god nattesøvn seriøst. Det er afgørende for din hverdag og din trivsel, hvorvidt din nattesøvn er komfortabel og afslappende. Når kroppen går i hviletilstand, er det vigtigt, at musklerne kan slappe af, og at kroppen ligger på den bedst tænkelige måde. Hvis ikke din krop ligger på en madras, der er velegnet til dig, kan det bl.a. medføre stress og ondt i ryggen.

Ondt i ryggen om natten

I løbet af natten er det normalt for de fleste mennesker at vende og dreje sig flere gange. Underbevidstheden kræver, at kroppen ligger i den bedst mulige position, og vi formår derfor i søvne at søge en behagelig og afslappende liggestilling.

Hvis din krop ikke ligger i en komfortabel stilling, kan det medføre, at du ligger og har ondt i ryggen om natten. Dette er dog en smerte, som du ofte ikke vil lægge mærke til, før du vågner op næste morgen. Hvis du har haft en ubehagelig liggeposition eller ligger skævt i løbet af natten, kan det give komplikationer i hverdagen i form af smerter og symptomer på stress.

Det er afgørende for en god liggeposition, at din madras er velegnet til dig. Dette opnås ved at finde en madras, som giver dig den rette støtte, har den rette hårdhed, og som har den rigtige størrelse til netop din krop og dit hjem. Det er muligt at få både hjælp og rådgivning til en god madras hos stort set alle sengeforhandlere.

Madras til dårlig ryg

ondt i ryggen om natten 2

Hvis du har haft problemer med ondt i ryggen om natten, kan den rette løsning være en madras til dårlig ryg. Her er det vigtigt at vurdere, om din ryg har brug for en hård eller en blød madras, og om den har brug for meget eller lidt støtte.

Et godt råd er at vælge en madras, som giver din rygsøjle stabilitet gennem hele natten. Dette kan for nogle opnås ved at vælge en madras, som er blødere omkring skuldre og hofte, da disse områder ofte tilfører den største vægt på madrassen. Desuden er det vigtigt at vælge en seng, som minimum er 10 centimeter længere end dig selv og så bred som mulig.

Undgå stress med en god nattesøvn

En dårlig nats søvn med ubehagelige liggestillinger, kan medføre hovedpine, koncentrationsbesvær og andre symptomer på stress. Dette kan forhindres, hvis du sover på en madras, som giver din krop den bedste mulighed for at slappe af i løbet af natten.

Hvis du vågner op efter en god nats søvn og er frisk og veludhvilet, vil det skabe større ro og overskud i din hverdag. Derfor er det altafgørende for din trivsel, at din madras er velegnet til dig, så du kan opnå den bedste mulige nattesøvn.

Ved at søge råd og vejledning til en madras, der passer til netop din kropsbygning, kan du mindske risikoen for stress og ondt i ryggen.