Fuldtidsansættelse eller vikar – hvad er bedst?

Forskellige karriere

Fuldtidsansættelse eller vikar – hvad er bedst?

I dag er der massevis af forskellige måder, hvorpå man kan ansætte personale – kortsigtede såvel som langsigtede løsninger.

I denne artikel bliver du præsenteret for to af de helt store ansættelsesformer. Fordele og ulemper forbundet ved henholdsvis fuldtids- og deltidsstillinger, samt rekruttering via vikarbureauer vil her blive belyst.

Denne artikel er for de nysgerrige og for ansættelsesansvarlige rundt om i virksomhederne.

Fuldtids- og deltidstillinger

Her er der tale om den klassiske ansættelsesform. Fuldtid- og deltidsansættelser er som oftest en langsigtet løsning. En væsentlig fordel ved fuldtids- og deltidsstillinger er, at dem som søger disse, er motiverede. Ansøgerne har lagt arbejde i, netop at blive valgt til denne samtale.

Som leder står du selv for at skræddersy jobsamtalen, dermed har du mulighed for at skabe de bedste forudsætninger for, at få erhvervet kompetente medarbejdere.

En ulempe ved denne type ansættelsesform, er at man som virksomhed er bundet til medarbejderen i form af en kontrakt. Alt efter vilkår i kontrakten, kan det være en kringlet proces at afskedige den pågældende medarbejder, hvis det bliver nødvendigt.

Der er en risiko forbundet ved at give fuldtids- og deltidskontrakter, da det kan være en kæmpe omkostning for virksomheden, at ansætte en ukyndig medarbejder. Det kræver mange ressourcer at ansætte, såvel som at afskedige personale.

Rekruttering gennem vikarbureau

Et populært valg blandt virksomheder, er at hyre personale gennem et vikarbureau. Dette kan eksempelvis være lønsomt for virksomheder som er sæsonpræget, hvor der i perioder er mere skub i forretningen end andre. Vikarbureauer har ofte et bredt repetoir af kompetente medarbejder, som kan tiltræde stillinger relativt hurtigt.

Er du ikke tilfreds med det personale du har fået tildelt, er der ikke nogle snørklede kontrakter du skal ud af, før at samarbejdet kan afsluttes – det kan være en klar fordel!

Gennem vikarbureauer får du, som arbejdsgiver, mulighed for at prøve medarbejdere af inden en potentiel ansættelse. Dette kan for mange selskaber være en billig løsning, med henblik på erhvervelse af personale.

Så hvad er egentlig bedst?

Entydigt er det svært at sige, hvilken løsning der er bedst. Det afhænger frem for alt af, hvilken type virksomhed der er tale om. Stil dig selv følgende spørgsmål:

  1. Har virksomheden behov for flere ansatte?

  2. Er der tale om en eventuelt midlertidig stilling?

  3. Har jeg ressourcer til selv at stå for rekrutteringsprocessen?

  4. Tør jeg stole på medarbejdere erhvervet via et vikarbureau?

Hvis du kan svare ja til tre ud af fire ovenstående spørgsmål, er det værd at overveje et vikarbureau i forbindelse med rekrutteringer.