Fester og sociale arrangementer kan være godt for dig

julefrokost

Det er sundt at være social. Du får måske nye kendskaber, snakker med nye mennesker, hører gode historier og laver spas og løjer. Men hvad kræver en god fest egentlig? Spørgsmålet man burde spørge sig selv hver fredag og lørdag. I julen er vi danskere gode til at holde fester, derfor kommer vi med en guide til, hvordan du får den mest optimale julefrokost med din arbejdsplads.

Bordplaceringer er vigtige

Vi har alle siddet der – ved side af den skøre onkel eller den stille tante. Bordplaceringen har altså meget at sige, når det handler om fest. Som arrangør skal man strategisk placere de sjove og højtråbende ved deres egne borde for at skabe stemning.

Der er ikke noget mere tåkrummende end stilhed til en fest. Derfor tror folk man skal “distribuere” de højtråbende ved hvert bord, men det kan give bagslag. De mindre talende folk kommer også til at sige mere, hvis der ikke sidder en larmende person ved deres bord.

Sjove lege og spil er altid en sikker vinder.

Tør du ikke lige at snakke med hende den flotte fra økonomiafdelingen, er et spil altid en god icebreaker. Nogle samtaler til julefrokosten med kollegerne kan tit gå hen i det trivielle. Vi vil derfor herunder nævne flere gode spil til at skabe god stemning.

  • Kend din Kollega:

Man skal skrive sjove eller pinlige historier ned og putte dem i en kasse. Historierne læses højt af personer, som så gætter på, hvilken kollega det kan være. Er virksomheden stor, vil det være en god idé, at opdele i mindre borde/teams, ellers kan legen blive langtrukken.

  • Tag eller Giv:

Flere sedler uddeles ved middagens begyndelsen ved bordene. På selve sedlerne står der udfordringer man skal udføre i løbet af aftenen. Det skal selvfølgelig ske, uden man fortæller det til sine kollegaer. Udfører man sin “mission”, kan man tage sin kollegas seddel, hvilket gerne skal ende ud i at én person står med alle sedler til sidst.

  • Omvendt mandelgave:

Julen og risalamande hænger unægteligt sammen. Normalt får du en gave, hvis du finder mandlen. Læg mærke til at der bliver skrevet i ental. I denne leg handler det nemlig om at skrabe så mange mandler til sig som muligt. Til sidst kaster folk sig over risalamanden som var det guld og tager fra kollegaernes tallerkener.

Med denne artikel håber vi på, at have givet dig nogle gode idéer til sociale arrangementer og fester. Det kan nemlig hjælpe af med stress, når man er sammen med andre mennesker og får sat livets hverdag lidt på standby. Har du brug for udstyr til fester, så anbefaler vi Tuxen AV-Center.