Alle indlæg er blevet permanent flyttet til:

www.lassedeichmann.dk

Håber vi mødes der

 Mange hilsner – og husk at leve livet!

Lasse Deichman samt . . . → Read More: Alle indlæg er flyttet]]> Velkommen til StresSiden.dk

 Alle indlæg er blevet permanent flyttet til:

www.lassedeichmann.dk

Håber vi mødes der

 Mange hilsner – og husk at leve livet!

Lasse Deichman samt øvrige skribenter

Der er ingen forskel på hvor i landet man bor, men der er mindst mobning på de skoler, hvor man i samarbejde gør en fælles og aktiv . . . → Read More: Fra mobning til desperation eller depression]]> I følge WHO oplever ca. 7% -- eller hvert 14. barn at blive mobbet hver eneste uge gennem hele skoleåret. Det svarer til et til to børn i hver klasse.

Der er ingen forskel på hvor i landet man bor, men der er mindst mobning på de skoler, hvor man i samarbejde gør en fælles og aktiv indsats mod mobning. _{(Kilde: Børnerådet 2004)}

Den ulykkelige sag fra Læsøgades Skole i Århus, hvor en 15 årig pige tilsyneladende som følge af mobning blev drevet til at angribe en jævnaldrende med en kniv, kan forhåbentligt være med til at åbne øjnene for et af tidens store problemområder.

På hjemmesiden Børns Vilkår kan man blandt andet læse denne definition på mobning:

Mobning er, når nogen holder andre uden for fællesskabet. Mobningen viser sig f.eks. ved, at den der bliver mobbet forfølges med slag, riv, spark eller andet voldsomt. Mobning kan også være hånlige tilråb, sladder, øgenavne eller sarkasme.

Mobning kan være “skjult eller indirekte for andre. Det kan være, at den der bliver mobbet aldrig får svar på sine spørgsmål, eller bare aldrig bliver spurgt om noget. Aldrig bliver inviteret med, når de andre skal noget, eller at der aldrig kommer nogen, når den, der bliver mobbet, inviterer.

Der kan selvfølgelig være mange specifikke ting man kan blive mobbet med, men der er ligesom tre hovedkategorier af årsager.

Tilfældigheder, opdragelsen ( både offer og mobber) og  selvværd ( både offer og mobber)

I kategorien tilfældigheder kan det f.eks. være sproglige forskelle -- offeret har en anden etnisk baggrund eller kommer fra en anden del af landet -- der giver anledning til mobning. Det kan også være, at et barn (voksen) er uheldig eller dummer sig i en given situation. Som regel giver den type mobning ikke så store belastninger, hvis den stopper hurtigt igen. Det gælder om at få slået bremserne i, inden såvel ofre som mobbere “sidder fast” i situationen.

Når det gælder opdragelsen, kan det være sværere at opdage og gøre noget ved mobningen i tide. Hvis offeret opleves af de andre som en person, der er irriterende at være sammen med, kan det være fordi vedkommende ikke forstår, hvordan man opfører sig som en del af en gruppe. Måske vil de altid have ret, have opmærksomhed eller aldrig lader andre komme til orde.

Måske “straffer” de øvrige denne person, ved ikke at tage ham/hende med i forskellige aktiviteter. Dette kan opleves som mobning -- selvom de øvrige anser det for rimeligt, da han jo selv er ude om det. Derfor bør gruppen vejledes til at forstå, at mobbeofferet kan have lidt svært ved at forstå spillereglerne, men at han gerne må være med, hvis han dropper, altid at ville have ret eller opmærksomhed.

Det der umiddelbart kræver den længst varende indsats, er spørgsmålet om selvværdet. Ofte er det både mobberen og offeret, der har selvværdsproblemer, men det siger sig selv, at det er offeret, der i første omgang skal have hjælp. Mobberen kan opleve et pres forskellige steder fra. Måske føler de sig ikke gode nok -- forældre, kammeraterne, skolen eller personen selv, har måske for store forventninger. Det bliver simpelt hen for svært at leve op til det hele. Mange mobbere har en oplevelse af, at hvis de ikke selv mobber er alternativet, at de selv bliver mobbet. Flere af dem har selv prøvet at være ofre, og får på den måde fjernet opmærksomheden fra sig selv. Det får dem så til at have det lidt bedre.

Når et menneske -- barn eller voksen -- i en periode eller generelt er sårbart, skal der ikke meget til, før det kan gå virkelig galt. Bare ganske lidt mobning -- altså udelukkelse fra fællesskabet, kan forværre selvværdet og give anledning til endnu mere mobning. Med andre ord ender man let i en nedadgående spiral:

Usikkerhed/lavt selvværd -- mobning -- endnu lavere selvværd -- mere mobning osv….

Om man i sidste ende handler udagerende -- som pigen i Århus -- eller den stress man kommer til at føle, sætter sig til en depression afhænger naturligvis af mange faktorer, men faktum er at flere og flere teenagere og unge når et punkt, hvor de ikke orker mere.

Et mobbeoffer i klassen er et for mange….

Læs i næste indlæg her på sitet: om teenagere og unge der giver op, og blot ønsker at dø…. eller læs allerede nu indlæggene: Børn, teenagere og unge med depression eller: Mobning på Samsøgades Skole -- er det en “enlig svale”?

Se videoen om “Girafsprog”

www.youtube.com/watch?v=AtPebMQfzeY

Har du oplevet mobning eller har en af dine nærmeste?

Kan der være andre årsager end dem jeg har beskrevet?

Hvad skal man gøre når man oplever mobning?

Skriv en kommentar herunder…..

Det er muligt, at det enkelte menneske i forvejen har et lille anlæg for en psykisk lidelse, men det er de daglige krav og forventninger . . . → Read More: Personlig udvikling – eller selvudvikling – kan medføre stress!]]> Mange ellers velfungerende mennesker ender med at få psykiske problemer som f.eks. stress, depression eller angst, på grund af arbejdsmarkedets høje tempo og evige krav om tilpasning, samarbejdsvillighed, selvansvar og fleksibilitet.

Det er muligt, at det enkelte menneske i forvejen har et lille anlæg for en psykisk lidelse, men det er de daglige krav og forventninger – og ikke mindst egne forventninger – der udløser krisen.

For flere år siden advarede Nicole Rosenberg – chefpsykolog ved Psykiatrisk Hospital, Århus – i en kronik i Kristligt Dagblad om nogle af farerne ved at lade sig presse.

For blot få år siden var perfektionisme et gode på de fleste arbejdspladser, men i dag kan det være svært at få til at fungere med et moderne liv. Perfektionisten kan håndtere et liv som single, og måske også det at få en kæreste eller ægtefælle, men når der kommer børn bryder tilværelsen måske sammen. Det hele bliver så fortravlet, at der ikke er tid til at kontrollere sig selv.

Nicole Rosenberg’s er meget skeptisk over for arbejdsmarkedets krav om selvudvikling. Hun siger blandt andet i sin kronik, at man i stedet for selvets udvikling burde kalde det selvets forkastelse. Vi skal forkaste vores viden og evigt gøre os klar til noget nyt. Klassisk faglighed, erfaring og kompetence betyder ikke så meget som omstillingsparathed. Taberne er i første omgang de som værdsætter de “gamle” dyder som erfaring, pligtopfyldenhed og faglig stolthed, mens vinderne – de omstillingsparate – lever et liv med en evig stresstrussel hængende over hovedet.

I modsætning til tidligere uddelegerer man mere og mere ansvar til den enkelte medarbejder, som desværre selv skal formulere og udforme sin arbejdsdag uden klare regler eller langsigtede mål – det eneste klart formulerede fra ledelsen er, at man skal være villig til forandring.

Tidligere kunne man med rette sige at omgivelserne stressede, men som tingene har udviklet sig, bliver det snarere til en form for selvstress. For at undgå at ende med en psykisk lidelse skal man simpelt hen lære sig at sige nej.

Nicole Rosenberg har et klart råd til alle: “Læg mærke til, hvordan du reagerer på at være på en arbejdsplads. Undersøg om den stress alle får, når de skifter arbejde, hurtigt lægger sig. Hvis den ikke gør, så er det måske, fordi du aldrig kommer til at vænne dig til stedets specifikke krav. Det er vigtigt. Hvis man trækker den lidt for langt, kan man få stress, angst eller depression”.

Får man pludselig problemer med f.eks. at sove, mister man lysten til socialt samvær eller måske lysten til intimt nærvær med ægtefællen eller kæresten, kan det være tegn på at “bægeret” er ved at være fuldt. Læg dig syg en uges tid og hvis symptomerne ikke er ovre, er det tid til at overveje sin arbejdssituation nærmere.

Overhører man advarselssignalerne behøver man ikke at være særligt langt fra en egentlig psykisk lidelse.

Hvad har du af erfaringer?

Har du oplevet noget lignende på din arbejdsplads?

Hvad gjorde/gør du ved det?

Hjælp andre med dine erfaringer…..

I en meget stor undersøgelse er der blevet påvist en øget tendens, til dødsfødsel hos kvinder der føler sig stressede, end hos kvinder der føler sig godt tilpas. Næsten 20.000 kvinder . . . → Read More: Stress under graviditet giver øget risiko for dødsfødsler]]> Der er gennem de seneste årtier lavet utallige undersøgelser om hvordan stress påvirker os, og nu har forskere på Århus Universitetshospital fundet en sammenhæng mellem stress under graviditeten og dødsfødsler.

I en meget stor undersøgelse er der blevet påvist en øget tendens, til dødsfødsel hos kvinder der føler sig stressede, end hos kvinder der føler sig godt tilpas. Næsten 20.000 kvinder har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, så det videnskabelige grundlag må siges at være i orden.   I undersøgelsen er der taget højde for en række faktorer, der vides at kunne være risikofaktorer.

Det er f.eks. en kendt sag at rygning under graviditet kan skade fosteret, ligesom alkohol og overvægt ligeledes påvirker barnets fødselsvægt og udvikling. Selv med disse faktorer i mente, har det ikke kunnet påvirke resultatet: Stress giver tilsyneladende større risiko for dødsfødsel.

Det er uvidst hvad årsagen er, men en forklaring forskerne har overvejet, er kroppens ændrede balance i blandt andet cortisol. Andre forklaringer kunne være, at stress måske påvirker blodkarerne i moderkagen og dermed blodforsyningen til fosteret. Forskerne udtaler samtidigt at der skal arbejdes på at dokumentere, at stress er den direkte årsag den øgede forekomst af dødsfødsler, for derved i fremtiden at kunne reducere antallet af dødsfødsler ved at arbejde målrettet på at forebygge stress under graviditet.

Det lyder som en rigtig god ide, men hvorfor ikke starte allerede nu?

Jeg synes, at forskningsresultat allerede nu burde resultere i handling. Den sammenhæng der er mellem stress og dødsfødsler, som er vist i sådan en stor undersøgelse, må ikke bare være en viden for de få.

Der er vist desværre en tradition i Danmark for, at vente med handling til der foreligger et videnskabeligt bevis, men i denne sammenhæng er der jo ingen risiko for bivirkninger. Det eneste man skal, er at arbejde med at nedbringe stressniveauet, og det kan jo kun siges at være positivt.

Hvad gør du for at undgå stress under din graviditet?

Har du brug for hjælp til at stresse af?

Skriv om dine erfaringer herunder….